Arkiv for kategorien: ’afgangsspil’
DADIU-spil til IndieCade-festivalen i Californien
Pressemeddelelse
Creaky Old Memory er valgt som en af de 30 finalister til årets IndieCade-festival. Spillene er udvalgt blandt 350 bidrag fra hele verden og konkurrerer om en række priser, når festivalen løber af stablen 8.-10. oktober i Culver City i Californien.
Creaky Old Memory er udviklet af DADIU-studerende i forbindelse deres computerspilproduktion i marts 2010. De studerende har udviklet spillet på lidt over en måned.
I Creaky Old Memory spiller man Tatiana, en ældre, russisk dame, som går rundt i krogene i sit gamle, hjemmelavede hus. Som spiller bevæger man sig gennem huset og samler malerier. Bagefter kigger man nærmere på malerierne og sætter dem i kronologisk orden – og får på den måde en beskrivelse af Tatianas dramatiske liv. Spillet er tiltænkt en målgruppe fra 35 år, som ikke er vant til at spille spil.
Spillet er instrueret af Carina Randløv, der udover at være DADIU-studerende er animationsinstruktørelev på Den Danske Filmskole og tidligere har instrueret DADIU-spillet Puzzle Bloom, som både blev udvalgt til PAX10 til Penny Arcade-festivalen i Seattle og til Independent Games Festival i San Francisco sidste år.
Til IndieCade bliver spillene udstillet i gallerier over hele byen, og en del af holdet bag Creaky Old Memory rejser til Californien for at præsentere spillet.
Fantastisk rekrutteringsgrundlag
Det er anden gang inden for kort tid at et DADIU-spil er udtaget til en stor festival. Netop nu deltager holdet bag spillet Plane Weaver i Penny Arcade Expo i Seattle, hvor de er udvalgt som et af ti spil.
Erik Robertson, direktør for Nordic Game-intiativet, som hører under Nordisk Ministerråd og uddeler støtte til computerspil og afholder en årlig spilkonference i Malmø, er imponeret over de danske spiludviklere: ”DADIUs succes tyder på, at uddannelsesmodellen, hvor studerende fra forskellige uddannelser samarbejder, virker, og får dem til at skabe fantastiske resultater. At have spil med på både PAX og Indiecade er meget imponerende. ”
Erik Robertson fortsætter:
”Det er betydningsfuldt for computerspilbranchen, at de nordiske spiluddannelser gør sig så flot gældende på de store internationale computerspilfestivaler, for det viser jo, at vi i Norden har et fantastisk rekrutteringsgrundlag.”
Om IndieCade
IndieCade er en international festival for independent spiludviklere, som finder sted 8.-10. oktober i Culver City i Californien http://www.indiecade.org/.
Om DADIU
Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning (DADIU) er Danmarks computerspiluddannelse. Uddannelsen er et samarbejde mellem fem universiteter og fem kunstskoler i Danmark. Uddannelsen består af to computerspilproduktioner på en måned, som man gennemfører sideløbende med sine øvrige studier. DADIU har eksisteret siden 2005. Læs mere på www.dadiu.dk
Yderligere oplysninger kan fås ved at ringe eller maile til DADIUs studieleder Kristine Ploug, kristine@dadiu.dk, telefon 2621 0661.
Billeder fra Creaky Old Memorykan hentes her: http://dadiu.dk/presse/pressefotos/fra-spillene
Plane Weaver er udvalgt til PAX10
Plane Weaver er udvalgt som et af de ti PAX10-spil, som hvert år vælges i forbindelse med Penny Arcade Expo. Spillene bliver vist i et dedikeret PAX10-område, når festivalen løber af stablen d. 3.-5. september i Seattle. Et udsnit af holdet tager derover og viser spillet frem.
Se pressemeddelelsen her (pdf).
Interview med Puzzle Blooms spildesigner
Pixelsocks.com interviewede spildesigner Jess Rahbek under Independent Games Festival i San Francisco i mart 2010, hvor Puzzle Bloom var udvalgt.
http://www.pixelsocks.com/2010/04/21/puzzle-bloom-interview-with-jess-rahbek/
DADIU deltager i Copenhagen Robot
DADIU viser spil frem i forbindelse med Copenhagen Robot på Axeltorv i København d. 30. april til d. 2. maj.
DADIU deltager som en del af Dansk Spilråds arrangement: http://www.danskspilraad.dk/Dansk_Spilrad/Events/Optegnelser/2010/4/14_Copenhagen_Robot.html
Læs mere om hele arrangementet: http://www.copenhagenrobot.dk/
DADIU-studerende holder foredrag i Aalborg
DADIUs afgangsstuderende holder oplæg i Bretteville i Aalborg torsdag d. 15. april kl. 15.30 til 18. Tre studerende fra spillene Plane Weaver, Office Rage og Subway Samurai fortæller om deres oplevelser med at være hhv. projektleder, lead programmør og spildesigner på et DADIU-forløb.
Bagefter fortæller DADIUs spilkonsulent, Søren Lundgaard, om den nye struktur for DADIU, som er planlagt til at starte i efteråret 2011.
Bretteville
Brettevillesgade 14
9000 Aalborg
Politiken anmelder DADIUs afgangsspil
Politikens spilanmelder Thomas Vigild giver spillene mellem to og fire stjerner i Politiken d. 9. april.
Fra anmeldelsen:
“Det gode er, at alle årets afgangsspil bobler af visioner og flair for spilmediets forskellige udtryksformer. De er alle spil, der bevæger sig væk fra det abstrakte spildesign a la ‘Tetris’ og ‘Pacman’ og snarere satser på at blive spilbare kommentarer til samfundsrelevante problemstillinger – i denne omgang hukommelsestab og kunstig befrugtning, men også de mere hverdagsnære som myldretid og fænomenet office rage (kontorvrede) trænger sig på.”
Læs hele anmeldelsen her: http://politiken.dk/tjek/digitalt/testdigitalt/testspil/article945045.ece
DADIUs afgangsspil er på DRs hjemmeside
DADIUs afgangsspil kan nu både spilles her på DRs hjemmeside. Fra tirsdag d. 30. marts og fem tirsdage frem vil DADIUs nye afgangsspil vil de seks afgangsspil dukke op et af gangen på http://www.dr.dk/spil.
Spillene flankeres af interviews med spiludviklerne lavet af spiljournalistik-studerende fra ITU.
DADIUs afgangsspil 2010 er klar
DADIUs nye afgangsspil er nu online. God fornøjelse!
Politiken skriver om Puzzle Blooms nominering til Independent Games Festival
Politiken skriver om Puzzle Blooms nominering til computerspillenes svar på Sundance. Læs hele artiklen http://politiken.dk/tjek/digitalt/spil/article883002.ece.
Puzzle Bloom nomineret til Independent Games Festival
DADIUs afgangsspil fra 2009, Puzzle Bloom, er nomineret til Independent Games Festival 2010. Se pressemeddelelsen http://www.dadiu.dk/wp-content/pressemeddelelse18012010.pdf.




